Sider

torsdag den 4. september 2025

Vi vander og vander

 fra oven kommer der ingen hjælp, så vi må endnu en gang klare os selv. Bent kan mange ting, han flytter store sten og slæber vandkander. Heldigvis klarer mange af planterne det godt, og Bent har vist igen fortjent en lagkage.

Tilføjelse: Mine bønner er hørt, i dag kommer der regn, planterne strutter af glæde sammen med os :)

Araliaen (begge to) står ved et træ, og har ikke fået vand, de gror godt alligevel
Cyklamen er godt i gang med både blomster og fine blade
Spotty Dotty (fodblad) klarer det også godt
Himlens 7 sønner har haft det svært på grund af tørken, alligevel er den ved at blomstre
skæbnetræet klarer det også fint
staudeclematis med blå blomster
og denne New Love er lidt mere douce i blomsterne
Verbena Bampton breder sig meget, men den er nu alligevel flot, og har absolut ingen problemer med tørken.
Photinia Pink Crispy har heller ikke problemer
Solbrud er i gang med 2. blomstring
Roserne er ikke glade for tørken, men de begynder da så småt på anden blomstring
Chocolate l´orange
Gabriel Oak
min hjemmelavede rose
Mia fra Rosenmageren er meget blomsterrig
Endnu en hjemmelavet
Pirouette
Synartif meget smuk, men holder ikke længe i vasen
Vi slutter af med en morgentur
og fra her i morges, da solen skinnede gennem skyerne
I morgen skal vi en tur i Nonnebo for at købe de sidste blomster til det nye bed, Bent er ved at lave. Vi venter lige til over middag, lige nu regner det for meget til den slags udskejelser ;)
I må alle have en skøn weekend.





10 kommentarer:

  1. Du har så mange flotte roser! Dine cyclamen er også så fine. Jeg har gitt opp å få de til å overleve ute her. Vintrene er for kalde før de.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja her er ikke så koldt, men tørt - det er der ikke hos dig. Du har meget andet, som jeg ikke kan have her.
      Klem

      Slet
  2. Vand er godt! Her regner det også i dag, og i mandags fik vi seks mm. Det er fint, og alt overlever. Det er især fint, for efter al regnen får vi vist igen fantastisk vejr. Jeg synes det har været en virkelig god og lang sommer, på trods af tørken - men vi har vist også fået mere vand end jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja vi trængte rigtig meget, jeg har set, at I har fået mere regn på de kanter. Ja det må gerne blive godt vejr igen, det kan vi lide. Men godt vejr er ikke dårligt.

      Slet
  3. Vi har fået en ca 9 mm, ikke nok, men alle dråber er velkommene.
    Jeg opdagede i går at mine efterårskrokus er begyndt at blomstre. Så er det ved at være efterår selv om jeg stædigt kalder september for en sen sommer-høstmåned. Og Himlens 7 sønner er i fuldt flor, så flot.
    Hans fandt en Himmelsk bambus til mig i Lidl. Den må op i en krukke i først omgang, Men fryser den helt ned eller er fremme om vinteren osse.?
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Vi fik lidt mere, nemlig 14 i alt siden den første, det er dejligt fugtigt derude, men du har ret - ikke nok. Min Himlens 7 sønner er ikke i fuldt flor endnu, men den blomster på en enkelt gren. Himmelsk bambus holder fint ude og er fremme om vinteren, jeg kan faktisk ikke huske om den står med løvet på om vinteren, men jeg tror det. Held og lykke med den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Her er september nået 'helt op' på 11 mm. Fredag var vi først lovet 36 mm og dernæst gik det bare støt og roligt nedad bakke og vi endte på 7, så det har ikke megen effekt. Jeg bliver lidt trist - og vander som jer. Det er egentlig utroligt hvor godt alle jeres små planter klarer sig - og roserne blomstrer igen. Tænk at de orker!
    Vejret er smukt her i september, som man kan se på din morgentur, og du har et godt blik for landskabet. Det er herligt at skabe et nyt bed og du må have en dejlig weekend med nye indkøb og plantning - så må vejret passe sig selv!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja så er vi højere end jer med vores 14 mm. Ja det er sørgeligt at gå og vande, især når man ikke kan stole på det, de lover. Ja vi er også forbavset over, at de klarer sig.
      Bortset fra i går morges har det været meget fint vejr til morgenturen, jeg nyder det, og tager rigeligt med billeder.
      Tak I må også have en skøn weekend, vejret kan vi alligevel ikke gøre noget ved.
      Knus

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Så fik vi endelig lidt regn, men desværre slet ikke nok, nå men lidt har jo også ret, og så blev det lidt nemmere at luge, hvilket jeg har haft gang i i dag.
    Smukke blade på Aralien og på Spotty Fortuna. Jeg nyder også min Aralie. Ligeledes alle de små Cyclamen som titter frem nu.
    Verbena Bampton har det godt selv om den blev flyttet i en tør periode, glæder mig til at den forhåbentlig kommer igen næste år, hidtil har jeg jo ikke rigtig været heldig med den.
    Jeg kunne se at Nonnebo havde fået spændende ting hjem, så spændende hvad du ikke kunne leve uden denne gang :-)
    I morgen lover de fint vejr, så det bliver vidst til en skøn dag i haven igen. Selv om det har været tørt er der stadig meget at gøre derude, og denne weekend skal vi slet ikke noget, så det er dejligt.
    Fortsat god Lørdag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var godt med lidt regn, vi kunne sagtens bruge mere, så må vi se, om vi snart får det. Jeg går rundt med hakkejernet, det virker også bedre, når jorden er fugtig.
      Araliaen er jeg rigtig glad for og ikke mindst for cyklamen.
      Godt Verbena Bampton har klaret flytningen, ellers er der flere, hvis det bliver nødvendigt.
      Ja der var mange spændende planter i Nonnebo, og nu har vi jo et nyt bed, der skal beplantes, det bliver godt.
      Dejligt for jer med en hjemmeweekend, så kan I nyde det gode vejr og ikke mindst haven.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet