søndag den 5. august 2018

Vejrforandring

Ja det fik vi da, men det var nu ikke lige det Bellis og jeg ønskede os. Det blæser voldsomt, så det kan blive endnu mere tørt, øv.
Men ellers ser det jo godt nok ud:







Derimod blev skæbnetræet beundret, der er en duft omkring det, og det står mega flot.
De besøgende er stadig begejstrede. Der kom sjove historier om huset og dets beboere i fredags, det var et hyggeligt men meget varmt besøg, da vi gik rundt i haven, mens det var allervarmest.
Vi var så heldige, at vi fik duehale besøg, mens de var her. De fik optaget en video, dette her er mit uskarpe billede af den, sådan en fyr er ret hurtig.
I dag har der også været besøg, et par gartnere og min fysioterapeut. Det er så dejligt, når folk trods tørken er begejstrede, når de tager her fra.
 Floksen ved skuret står så flot
Den absolut sidste lilje er sprunget ud.
Lidt rhodoer, det var nu ikke lige dem, der interesserede gæsterne i dag
 R. bureavii
en pachysanthum hybrid på den bagerste del ser man tydeligt slægtsskabet med R. pachysanthum
 det flotteste rhododendronsyn i haven nu. R. Hansel og R. Golfer
De syriske roser
 er meget forskellige i farverne
skønt det er frøplanter fra samme busk
Roserne:
 A whiter shade of pale, den første i remonteringen var ikke så fyldt
 Aprikola
 Brother Cadfael
 Chopin
 Compassion
 Graham Thomas
 Jacqueline du Pré
 Martha
 Odyssey
 Scepter d´Isle
 Silver Cloud 3.8.
og 4.8. første blomster i år, den bryder sig ikke om sin nye plads i pergolabedet, for meget skygge og for lidt vand. I går gravede jeg potter ned ved tre roser, for at se om jeg kan få dem i gang med at remontere.
Til slut den smukke solnedgang fra i aftes
Fortsat god blæsende søndag 

20 kommentarer:

  1. Der er ikke megen trøst at hente i vejret. Selvom det er helt menneskelige (og hundevenlige) temperaturer i dag, så går det vist galt igen i næste uge.
    Men jeg forstår godt dine besøgende er begejstrede for haven! Du har så meget at byde på hele sæsonen. Smukt bladværk og dejlige blomster. Også sjovt at få besøg af tidligere beboere af huset. Det har sikkert givet en del baggrundsviden.

    Der er ikke andet at sige end: hold ud! (Vi sover i telt for overhovedet at få lidt søvn i øjnene).
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej ingen trøst der må man sige, tværtimod. Ja de lover kun varmere igen, øv.
      Ja heldigvis er elendigheden godt skjult her hos mig, det er helt fint. Ja jeg fik da lidt at vide om, hvordan det så ud den gang.
      Ja vi må alle holde ud, men sove i telt vil jeg nu ikke, men måske vil Bent.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, det er vist kun idag der har blæst og de lidt lavere temperaturer - de lover rekord på onsdag ser jeg?
    Sjovt du også fik duehalen i kameraet - det kan være den bliver mere tilbagevendende fremover?
    Flotte roser - det har været et godt år for dem!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der er ingen bedring i sigte udover at de lover regn her torsdag fredag, men det holder nok ikke. Nå nej nu er det udsat til weekenden, sådan går det hele tiden.
      Ja det var da sjovt med duehalen, ja hvis det bliver ved med varmen (Gud forbyde det) så kan det godt være det bliver tilbagevendende.
      Ja de fleste roser er glade.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Ja, bestemt ser det godt ud. Her er der blæsende og overskyet og ingen udsigt til regn. Sjovt både du og Karsten har haft besøg af duehalen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det samme vejr her, ikke noget opmuntrende i det.
      Ja derimod var det opmuntrende at have besøg af duehalen.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Flot at du også fik knipset duehalen. Der er vist nærmest invasion her i Østjylland - og måske i hele landet. Desværre har jeg ikke blomster i år, der kan tiltrække. Og forhåbentlig får vi ikke så unormal en varm en sommer næste år, at Duehalen kommer igen. Med mindre det er den globale opvarmning, der for alvor slår igennem nu, for så hænger vi på den...
    Jeg nyder foreløbig 'kulden', der kom med blæsten. Resten af måneden skulle vist igen blive alt for varm.
    Jeg glæder mig helt vildt til oktober, hvor prognoserne lover normalt vejr. Men ok - aftenerne er dejlige, når jeg altså ikke lige pisker rundt med vandkanderne ;-)
    Skæbnetræet har jeg desværre aldrig duftet. Bare du kunne sende lidt duft.
    I har altså de fedeste solnedgange.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja jeg troede ikke, duehalen ville komme her, men en af gæsterne fik øje på den, den er set et andet sted på Samsø også. Synd du ikke har blomster, der kan tiltrække den. Nej lad os ikke håbe, vi skal have sådan en sommer igen, så kan vi vist godt opgive at holde have. Jeg tør slet ikke tænke på den globale opvarmning, det er uhyggeligt.
      Ja blæsten har kølet det hele lidt ned, desværre kun for et kort bemærkning. Ja aftenerne ville være endnu bedre, hvis vi ikke skulle rundt med slange og vandkande hele tiden. Jeg længes også efter oktober, så kan man sidde inde hele aftenen.
      Den ene af gartnerne i dag, troede det var jasmin, så har du et fingerpeg om duften.
      Ja ind i mellem har vi flotte solnedgange.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Ja, det er faktisk blitt litt vind her også, men det er nok ikke som hos deg ;)
    Flotte roser og solnedgang!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Næh har I også vind, det er ikke så tit det sker..
      Tak :)
      Klem

      Slet
  6. Ih, har I osse duehale på besøg. Det har vi osse, den er så sjov, den minder om en kolibri. Vi måtte nu ind og finde den i vores store sommerfugle og sværmer bog, for at hitte ud af hvad det var for en fætter.
    Hvor har det været dejlig man har kunne trække vejret i dag bortset fa blæsten. Men på tirsdag skulle det koge og stege igen. Det er liige før jeg er glad for min ferie er slut nu. Men tanken om at skulle cykle hjem i den varme uh.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja vi har nu kun set duehalen i fredags, men det var et spændende besøg, som I også har oplevet. Ja den er ikke helt almindelig, men jeg havde set billeder af den på facebook, den er åbenbart set flere steder i landet.
      Ja i dag har det været noget anderledes, men jeg synes nu, at det har blæst rigeligt, det tørrer jo også.
      Tænk at man kan glæde sig over, at ferien er slut, men jeg forstår dig nu godt. Nogle gange kan en cykeltur være meget godt, når det er varmt, men man skal ikke arbejde for meget.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Spændende med besøg af duehalen og også med glade gæster i haven, der både fik en skøn oplevelse og kunne fortælle om haven, huset og tidligere beboere 😊 Alt ser heldigvis stadig godt ud hos dig, og roserne ser ud til at være ligeglade med varme og blæst - sidstnævnte må så meget gerne pakke sammen. De lover regn sidst på ugen, men det har de jo gjort så tit, uden at det er blevet til noget. Smuk solnedgang!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det var et spændende besøg både af duehalen og af tidligere beboere i huset. Det hele tager det ganske pænt, men blæste kan godt holde sig væk. Regn suk, tør vi tro på det, nej det gør vi ikke.
      Tak ja den var flot.
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja så kom der lidt forandring i vejret og ja det blev så til blæst istedet for regn, nåe jo vi fik da 10 dråber i går formiddags :-) der er et gode ved vejrforandringen, vi har fået temperaturen ned indendøre. Det ser så ud til at den nok stiger igen de næste dage :-( det vil åbentbart ingen ende ta.
    Sjovt med besøgende der kender huset, tænker at der nok er meget der har forandret sig. Haven var jo nok ikke genkendelig og mon ikke det var en god oplevese at se forandringen.
    Ja liljerne er også snart færdige med at springe ud her, men de har været et af havens lyspunkter denne sommer. Derimod så er roserne kedelige her, så det er dejligt at se hvor flotte dine er. Din Odyssey ser så fin ud hvor min derimod kun har blomster der er på størrelse med en 5 krone. Noget trist at se på :-(
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var ikke lige den vejrforandring, vi ønskede os. Vi fik måske 20 dråber i går formiddags, ikke noget at tal om. Nej varmen vil ingen ende tage, suk.
      Ja der er meget, der har forandret sig, men de blev nu ikke inviteret indenfor, der var mange. Næ der var nærmest ingen have dengang, der var kartofler og lidt ærter og et par træer, men ikke en gang dem, der er her nu. Deres mor flyttede ud i 1968.
      Ja du har heldigvis haft mange liljer, når nu roserne driller. Det er nok fordi, du har vandet dem ;) nej det er jo en underlig sommer, så vi ved ikke, hvad der sker med blomsterne, men roserne burde være bedre med alt den varme, vi har haft.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Det har været dejligt med en kølig dag idag. Kunne nu godt have brugt den FØR Åben have. Det har været hårdt at knokle i haven i den varme, så arbejdede fra 6/7 om morgenen til kl. 10 og så igen fra ved 17-tiden til det var næsten mørkt.

    Nu holder jeg nogle dage fri fra haven, bortset fra vanding og lidt fejning af stierne. Jobbet kalder igen på onsdag.

    Duehalen har jeg også haft besøg af, men for en gangs skyld var jeg gået udenfor UDEN min telefon, så fik desværre ikke et billede af den. Det kunne ellers have været sjovt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja lidt kølighed trængte vi til, men vinden havde vi ikke brug for. I har haft travlt, det ser perfekt ud. Så meget gør jeg ikke ud af det, men det er nok mere nødvendigt, når man har en lille have.
      Ærgerligt du ikke havde telefonen med ud, så du kunne tage et billede af duehalen.

      Slet
  10. Good morning dear Lisbeth,
    Fantastic to see what is still bringing beauty in your garden. Yesterday a little bit cooler day it was fantastic. Two hot days to go (I hope). Tuesday 36C and than the weatherman promissed it's going to be "normal"summerweather.
    I can't wait.
    Have a wonderful day
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      Still something to see here. It was nice with a bit cooler weather, but too much wind.
      Yes we hope it is only two more days with that much warm.
      Wonderful day to you too
      Rosehugs Lisbeth

      Slet