torsdag den 31. marts 2016

Turen, planteskolerne og indkøbene

Vi havde en herlig tur, se bare her:
Bilen blev igen igen fyldt op, det var nu ikke mig, der købte mest. Nej den ene haveveninde stod for broderparten af planterne, kun de 5 af dem var mine, så jeg har behersket mig meget denne gang, men det var nu heller ikke billige planter, jeg købte, så jeg måtte begrænse mig. De små i forgrunden var Nuggas, hun lagde heldigvis bil til, den er større end min, men hun købte ikke ret meget.
Vi kørte først til denne planteskole, den ligger omkring Østbirk helt derude, hvor man skal have madpakke med, og det havde vi så.
Peter har spændende planter til rimelige priser, du kan se lidt mere om ham her
 han nusser selv rundt og passer det hele og tager sig god tid til kunderne, det var rigtig hyggeligt.
 som I kan se
 var jeg noget betaget af prunusfamilien, her er det ferskentræer, men jeg tør ikke købe mere fra den familie, da jeg jo har haft smitsom svamp i et par træer

 der er nok og vælge imellem
her var store flotte parasoltræer til rimelige penge, ca. ½ pris af hvad de kostede på næste planteskole.
et par af os faldt for disse mosbeklædte smukke takstræer, tror jeg det var. Peter havde haft planteskolen i 25 år, han havde overtaget dem den gang, så de var temmelig gamle, og der var nok ikke noget at sige til, at de var mosgroede.
Efter besøget hos Peter tog vi videre til Skanderborg-Plantecenter på Christiansmindevej, her kan du se mere om den. Vi har efterhånden været der en del gange.
 Der er alt hvad hjertet kan begære
 mit øje blev tiltrukket af cameliaerne
 Citrontræerne var også spændende og fristende
 blomsterne dufter fantastisk, men det var ikke mig, der blev ejer af et citrontræ, jeg mangler en kølig plads til den om vinteren.
det er meget charmerende, at salgsplanterne står mellem høje stedsegrønne træer.
 der er nok at vælge imellem
 det var hyggeligt, at der gik høns rundt mellem planterne
Bagefter gik turen til Odder, hvor der var god tid til indkøb. Vi var bl.a. i Lidl, hvor de havde en kæmpekasse med stauder og løg, men det var ikke til at finde ud af priserne, så jeg holdt mig fra dem, mest fordi jeg ikke brød mig om den måde, de opbevarede dem på, de var helt lige glade med planter og kunder, så de tømte alle de små kasser ud i en stor kasse, det var dårlig stil.
her er mit køb. I forgrunden står en stor kasse, den får I mere at høre om i morgen.
Jeg kunne ikke stå for cameliaen, den måtte jeg eje, den var godt nok lidt dyr. Ved siden af står Stachyurus chinensis Celina, som også blev købt i Skanderborg. Jeg ser, når jeg kigger på Lønbæk Planteskole, at den er i familie med aksperlehale, den har jeg ikke set med blomster endnu, jeg har købt en hos Anne Marie for flere år siden.
Det var så den dag, jeg håber, I har haft en god dag. Jeg glæder mig til at få plantet og til at få god tid i haven i weekenden, hvor de lover godt vejr.

onsdag den 30. marts 2016

Regn og sol og indkøb

Solopgangen på ældstesønnens fødselsdag i går. Han var så heldig at få en ekstra gave i dag, nyt job i Silkeborg, så han slipper for at køre til Århus hver dag. Det bliver godt, og moderen glæder sig på hans vegne.
 Da jeg stod i haven til aften, kom der pludselig en flok rådyr løbende forbi lige uden for hegnet, jeg snuppede lige et billede, bagefter kom der en mere.

Det har regnet nogle timer i dag, det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg nåede dog en times tid i haven, før regnen kom. Klokken 14 holdt regnen op, vi fik de lovede 4 mm, og straks var der vand på stierne i skoven igen. Heldigvis fik vi et par timer med lunt vejr og sol, men til aften blev det igen koldt.

Jeg havde brug for lidt tid ved computeren, for jeg skal nemlig af sted igen i morgen. Det i går var ikke helt planlagt, men i morgen skal vi på en planlagt tøsetur, den får I mere at høre om i et senere indlæg.
Jeg har foreløbig brugt 6 timer på færgen indenfor en uge, så det bliver 8 ialt på en uge, godt havesæsonen ikke er helt startet endnu.
Her er indkøbene fra i går, der er for 140 kr. Jeg ved godt, at jeg har købt en del træpæoner, selvfølgelig skulle jeg ikke have flere, men helt ærlig 40 kr., hvem kan sige nej til det. Ikke jeg :)
Det var Lau i Silkeborg, som havde fristelserne, jeg havde læst om det på fb, og Linda Borg havde også fortalt om de lækre sager, der var der.
primulaerne ser fine ud her i kurven, senere kommer de ud i et bed. Dem jeg købte sidste år er desværre ikke kommet igen, jeg håber på bedre held i år.
normalt køber jeg ikke bellis, men Bent syntes, jeg skulle gøre en undtagelse
Her er Bellis med stort B :)
Der kommer mere og mere nyt op derude
 her er det en fritillaria
 også her kejserkroner, løgenen ligger så langt nede, at den aldrig når at blomstre, og jeg kan ikke grave den op.
 kobjælder/Pulsatilla
 snepryd forbesii rosea (chinodoxa tror jeg nok, det er) købt hos Blomsterverden.dk, de har mange spændende småløg.
 perlehyacinter
Scilla bifolia Rosea er rigtig sød
Trillium er der også flere af nu

 Pæonen Do Tell er godt på vej
 Lidt påskeklokker kommer her:


 frøplante


en fryd i haven lige nu, de bliver nydt, de tidlige forårsblomster er ved at være slut, så det er godt med påskeklokkerne.
 heldigvis står narcisserne klar i kulissen
det går hurtigt nu
og Téte á Téte er sprunget ud, her er de i regnvandsbedet.
Fortsat god aften - nu må vi se, om jeg når et indlæg i morgen.



tirsdag den 29. marts 2016

Rhododendron og en kort tur

Ældstesønnen fyldte år i dag, så vi tog en hurtig tur over vandet. Det var blandet vejr med sol og en del byger. Jeg nåede lige at besøge et havecenter, det kommer der mere om i morgen. Vi spiste også på kinesisk restaurant, det var hyggeligt og med god mad.
Flere af rhodoerne er nu ved at vise farve
 Der er mange knopper i R. Daurilut, jeg håber, de springer ud
 store fede knopper  R. globigerum
 R. Isola bella viser farve
 R. Pulap har bristefærdige knopper
og R. Songbird følger godt efter
 R. maximum for første gang med knopper
R. russotinctum
tulipanknoppen vokser godt
stormhatten/Aconitum købt i Netto er også godt med
 Hasselbror/Corylopsis
og Cornus Mas har begge blomster, men de er svære at tage billeder af
 lungeurt
 en ny martagon på vej
perlehyacinter
her kommer lidt billeder af mine forsøg med krystalkuglen


hm - lidt poppet måske :)
påskeliljer fra egen have.
Fortsat god aften