lørdag den 28. februar 2015

Februars sidste dag i sol og endnu en gang mange roser

Endnu en dejlig solopgang blev det til her hos os.

Til gengæld kom der straks skyer for solen igen, så først efter 10 blev det solskin, og det stille vejr blev afløst af en del vind, så formiddagen var lidt kold, men jeg fik luget lidt flere græstotter op i skoven. Her hos os kom temperaturerne kun op på 8 grader, i pavillionen 14 grader.
I eftermiddag fik vi styr på et andet projekt, det kommer der mere om i morgen.
Jeg vil lige vise et billede af de flotte dahliaknolde, jeg fik fra Blomsterverden i går, de er noget anderledes en de små knolde, jeg købte i Netto.
 Nu er de fleste af Dorothealiljerne kommet ordentligt op
 Iris ret. Kathrine Hodgkins mangler sol, så skal den nok komme
også Harmony er klar, ja lige nu er den sprunget ud, men det gemmer vi til det dårlige vejr i morgen
 krokus i skoven
 dobbelt primula

og påskeklokker som nu endelig er sprunget ud
Allium Gladiator har jeg ikke haft før, den ser flot ud allerede.    
 Roserne i dag

 Maigold en klatrerose, der blomstrer meget tidligt
 Mary Rose
Mary Rose, engelsk buskrose med dejlig duft


Mary Magdalena er en engelsk rose, jeg er meget glad for, sart og fin og med en dejlig duft. Den har kun en fejl, jeg skal på knæ for at fange duften :)
 Melany Renæssance er ikke sund hos mig, den har fået rhizo bio, så må vi se om det hjælper, ellers kan der stå en anden.
 Mme Albert Barbier har jeg fået af Eliane, den står lidt udsat for rådyrene, så den skal flyttes i foråret. Derfor har jeg ikke set mange blomster fra den, den kravler nemlig uden for hegnet, så forsvinder knopperne ned i maven på et rådyr.
 Mme Alfred Carrier
En fantastisk klatrerose som klatrer op af pælen i det lyserøde rosenbed sammen med Louise Odier og Duchesse de Montebello

Mme Hardy, smuk hvid engangsblomstrende Damascena rose
 Mme Louis Levique, en mosrose
en af mine yndlinge - den har det fineste sølvagtige skær, desværre er den ikke meget for regnvejr, så klistrer knopperne sammen.
 Til slut endnu en yndlingsrose
 Morten Korch, som jeg fik af sønderjyderne til blogtræf for to år siden
den blomstrer overdådigt og har en fantastisk duft.
til allersidst for en gang skyld en solnedgang, det var en smuk himmel.
Fortsat god lørdag




27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Folk må da være i haverne - er jeg den første der skriver hos dog?
    Sikken en masse der springer frem hos dig - jeg er som sædvanlig pænt bagud!
    Allium Gladiator er en af de store - de siger at ambassadøren er dens afløser - nu kan vi selv se til sommer:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg ved ikke, hvad der sker, men du er den første, der er næsten 100 som har kigget ind, men ingen har skrevet noget.
      Jeg er lidt spændt på Gladiator, det bliver spændende at se den til sommer. Min Ambassadør er åbenbart gået bort, der kommer ikke noget op undtagen nogen nye, jeg plantede der i efteråret.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Hej Lisbeth, jeg havde skam lagt en kommentar lige efter du havde lavet dit indlæg, det var på mobilen så det holder jeg op med.
    Det er så flotte Dahlia knolde, efter jeg havde læst dit indlæg i går måtte jeg da ud og åbne mine poser , med knolde fra Blomsterverdenen , indtil da havde jeg bare følt på dem. De mange knolde jeg havde fået var lige så store som den du viser i dag. Det er altså førsteklasses varer.
    Hvor det dog spirer og gror ovre hos dig, jeg må da hellere se at komme i haven og se om der er lige så meget gang i det hos mig. Et par dage med varme og lun luft det gør meget.
    Og så glæder jeg mig altså bare til at møde alle mine roser jeg købte hos JAS, mange af dem har jeg jo set hos dig..jeg tror altså Morten Korch den løb med mit hjerte på Samsø sidste sommer.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Her er meget stille, så måske er der andre end dig, som har skrevet forgæves til mig.
      Ja det er nemlig flotte Dahlia knolde, jeg var nødt til at vise dem, synes jeg. Poserne er jo tunge af de fine knolde.
      Ja du må have kigget efter dine, mine er måske lidt foran, det plejer de at være i det tidlige forår.
      Jeg glæder mig også til at se mine nye roser fra Jas. Morten Korch rosen er bare fantastisk, den er jeg også meget forelsket i.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Ja, vinden var kold i dag, men skønt med lidt sol! Sikke mange smukke roser, Jeg synes, ikke rigtig roser trives hos mig, måske giver jeg dem for lidt at leve af?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg synes også, det var koldt i dag.
      Står dine roser solrigt? Jeg gøder mine tre gange i løbet af sæsonen og giver dem lidt ekstra mad (bio rhizo) hvis jeg synes, de er for langsomme. Hestemøg er godt, hvis man ikke har en hund, som vil rulle sig i det :)

      Slet
    2. Ja sol får de - men jeg skal vist optimere gødskningen! Bio rhizo kender jeg ikke, må vist lige Google.

      Slet
  4. Vakker soloppgang! Rosene dine er alltid så flotte, og det var hyggelig å se igjen Morten Korch :) Jeg lengter veldig etter sommeren når jeg ser bildene dine. Jeg er som vanlig veldig spent om min har overlevd vinteren ;)

    Ha en god aften!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit - ja det var en smuk solopgang.
      Ja Morten Korch er dejlig, i morgen kommer favorit rosen :) din. Jeg håber, at din har klaret vinteren, sneen har jo dækket den, så måske :)
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  5. Mme Louis Levique kunne også blive min yndlingsrose for den er jeg forelsket i, men jeg har lovet mig selv at jeg ikke skal have nye roser i år...
    Vi havde også en dejlig sol idag og da jeg satte mig i bilen stod der 10 grd. men jeg synes nu det har været koldt der hvor jeg har været.
    Ja der er forskel på dahliaknoldes størrelser og priser,
    det er et flot eksemplar du har fået der.
    Hyg dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja men det er også en rigtig dejlig rose, det er ikke altid, man holder sit løfte til sig selv, så måske :)
      Vi er helt enige, det har heller ikke været særligt varmt, der hvor jeg har nusset rundt. Nå men solen skinnede, så må vi ikke klage :)
      Det var rigtig flotte dahliaer jeg fik fra Blomsterverden.
      I lige måde :)

      Slet
  6. Kære Lisbeth Sikke en solopgang, den lyser jo pavillonen helt op! flotte Dahlia knolde, jeg har også købt 10 stk i år, håber jeg får held med dem. Jeg har ikke været så heldig med dem før, der kommer ikke mange blomster og den der kommer er helt anderledes end forventet. Hvilken rosenkavalkade! Vidunderligt. Fortsat god weekend. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det ser ret godt ud lige når solens stråler rammer pavillionen. Ja lad os håbe, vi får held med dahliaerne i år, jeg havde heller ikke stor succes sidste år, flere af mine var også med anden blomst end den jeg havde købt.
      Tak skal du have og i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth. Så fik jeg endelig tid til at sidde foran computeren. Dine solopgangsbilleder, du viste i går er virkelig flotte. Dine billeder du viser fra i går er meget stemningsfyldte, jeg synes, de fanger lyset flot. Dine iris ser spændende ud. Jeg synes meget er kommet langt op hos dig allerede, her hos mig, er det kun lige oppe over jorden. Jeg har dog nogle krokus, som er lige ved at springe ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det må være svært at n¨computeren også med alt det, du har haft gang i idag. Tak for ros til billederne. Vi plejer at være lidt foran i det tidlige forår, men inden længe har du indhentet mig :) Flere af mine krokus sprang også først ud i dag.

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Flotte billeder du starter og slutter med.
    Dine nye dahliaknolde ser sunde og gode ud.
    Og smukke roser, Morten Korck er jo skøn, nå ja det er de jo alle sammen.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, ja det var fine himmelbilleder, i dag regner det.
      Ja jeg synes, at det er fine knolde.
      Og ja alle de viste roser er skønne, men Morten Korch har jeg haft mest glæde af.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Tak for alle de dejlige billeder. Roserne er meget smukke. Jeg er glad for at se at Mme. Albert Barbier har blomstret med hvide blomster. Det var jo det den skulle ifølge mine venner.
    Det er flotte dahlia knolde du viser. Der må være to knolde på billedet? Jeg har målt mine Eveline og der er én knold der er 5 cm og 3 på størrelse med min tommelfingernegl. Den anden klump er ikke bedre. Det synes jeg er for ringe, selvom de er billige. Stolze von Berlin er lidt større. Men godt at der er mange tilfredse kunder.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, ja roserne er smukke. Jeg er sikker på, det vil gå godt med Mme Albert Barbier, når vi får den flyttet, så den ikke gror ud, hvor rådyrene kan spise knopperne.
      Ja der er to knolde på billedet. Jeg synes bestemt, du skal klage og dine knolde, det er da meget uheldigt, at de er så små. Jeg ved selvfølgelig ikke om knoldene er mindre på lige netop de to, men det får du at vide. De kan jo ikke være tjent med en utilfreds kunde.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth.Ja !!! så blev det forår..............i hvert fald i følge kalenderen.Her regner det...............så godt at vi var i haven i går.
    Kan jo se at det også pibler op af jorden med alle forårsblomsterne hos dig................så nu mangler vi bare nogle lune dage med sol før de blomstre.
    Smukke roser du viser......................og jeg er bare SÅ glad for at jeg valgte Alfred rosen til min pergola.
    Men din Morten Korch rose er også meget smuk.
    Er også imponeret over de flotte knolde du har købt hos Blomsterverden.
    God søndag på Samsø knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja men kun iflg. kalenderen, det er godt nok surt og koldt i dag, så det kan kun blive bedre.
      Ja vi venter på lunere temperaturer, så skal der nok komme blomster.
      Ja det var godt, du fik Alfred ved din pergola. Morten Korch er en smuk rose.
      Helt sikkert flotte knolde fra Blomsterverden.
      Også god søndag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Igår var det rigtig dejlig vejr det meste af dagen. Desværre blev det meste brugt indendørs. Tog dog en lille pause fra rengøring og madlavning og nød eftermiddagskaffen i drivhuset. Dine dahlia knolde ser rigtig flotte ud. Tror da lige at jeg skal have kikket til mine idag. Køn lille primula den dobbelte hvide. En stribe smukke roser. Min yndling må jo også være Morten Korch. Min står derude med masser af grønne blade endnu ja nærmest en stedsegrøn rose :-)
    Smuk solnedgang.
    God dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var ærgerligt, at du ikke kunne komme i haven i går, hos os var det nu ikke varmt, men dejligt at solen skinnede, så fik du også mulighed for eftermiddagskaffen i drivhuset.
      Dahliaknoldene er rigtig fine, ærgerligt at Eliane fik nogen små. Jeg har ikke fået kigget til mine overvintrende dahlia knolde, Bent har puttet dem så godt, at jeg ikke kan komme til dem.
      Ja godt du har fået Morten Korch, en rigtig stedsegrøn rose :) det er den vist ikke hos mig.
      Også god dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. det er sjovt du lige viser Gladiator idag.. for jeg tog chancen og købte to løg selvom det var alt for sent på året (de var sat ned til 12,5 kr stk.) nu kan jeg jo godt se de er noget bagefter, men det var jo billigt og hvis det går, så går det jo :) de blev jo i alle tilfælde ikke til noget på hylden.. det var underligt, de havde både krokus og tulipaner til salg stadigvæk, jeg prøver at forstå hvorfor de ikke satte dem ned til jul....

    roserne er som altid dejlige, og synet af påskesklokkerne der springer ud giver jo en forårsmodet tilbage :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja det var da pudsigt, når du lige har købt dem. Men det er også underligt, at de ikke solgte dem noget før. Jeg gætter på, at de ikke har en snus forstand på haver, det er nok derfor.
      Ja nu må det snart blive lunere, så vi kan nyde foråret.
      Kh Lisbeth

      Slet