onsdag den 28. januar 2015

1-års fødselsdag og planter med F

I dag fejrer vi 1 års fødselsdag, dvs. Arthur gør, tiden går hurtigt.
Tillykke til mit dejlige barnebarn. Nej vi skal ikke til fødselsdag i dag, forældrene arbejder sent. På søndag går turen til Fyn for at fejre guldklumpen, bloggen holder derfor pause :)
Lige så dejlig dagen var i går, ligeså kedelig er den i dag. Megen blæst og regn, det forstår jeg ikke, for Arthur er simpelt hen eksemplarisk, altid nem og smilende. Der må være andre, som har fødselsdag i dag. Jeg kender to :)
Heldigvis tog jeg ekstra billeder i går, for jeg havde jo set vejrudsigten.

Det er utroligt, hvad solen kan gøre ved nogle gamle piletræer.
I går tog jeg billede af grøften, der var igen vand i, for det regnede jo igen i mandags. I dag er der ikke kommet så meget endnu, men det kommer nok.
Nu er min troldnød/Hamamelis sprunget helt ud.
De sidste planter med F kommer her:
 Fontænegræs er et hit, den er meget smuk og god i buketter. Sidste år havde den heldigvis sået sig selv, den kom op flere steder i haven.
 også forglemmigej
 har sået sig selv, det må den gerne.
Fransk anemone i en fin fin farve.
 Hvid Fredløs/Lysimachia
Jeg er glad for mine fritillaria, de fleste af dem er købt her
 Fritillaria Pallidiflora
 F. Elwesii
Vibeæg/ F. Meleagris
 F. Camschatcensis
også her
F. Acmopetala
 Frytle Luzula en fin skovbundsplante som gror i regnbedet
 Akelejefrøstjerne står rank og strunk - også en blæsende sommerdag.
Havefuchsiaen blomstrer sent, dette billede er taget i oktober
 vi har fældet et stor piletræ, som skyggede for den
Lyset og den lune sommer har været godt for den, den er blevet stor og flot. Dette billede af den er en stikling fra den anden. Den starter i øvrigt forfra hvert forår.
 Fuglemælk/Ornithogalum købte jeg nogen stykker af sidste forår
Det gamle fyrretræ med smukke frøstande af clematis

I dag vil jeg præsentere buskrosen Aicha, en meget smuk rose. Desværre har den i flere år ikke haft det så godt, jeg håber, at dette bliver året, hvor den blomstrer fantastisk og smukt igen. Et efterår klippede jeg den for voldsomt ned, det er den aldrig kommet helt over. Man skal ikke altid lytte til "gode" råd, lærte jeg så.
Her kommer solnedgangsbilleder fra i aftes.


Fortsat god dag.

30 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Tillykke med Arthur - hold nu op er han allerede et år, det er jo slet ikke til at forstå.
    Du er om nogen altid på pletten med super fine billeder af både smukke blomster, og udsigter, enten i haven eller andre steder. Den franske anemone er da helt fantastisk.
    God aften.
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak for det - jeg synes også lige, han er blevet født. Tak skal du have for rosen - ja den franske anemone har en flot flot farve.
      God aften til dig

      Slet
  2. Ja tiden går hurtigt, tillykke med barnebarnet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det gør den, tak for det.

      Slet
  3. Tillykke med Arthurs fødselsdag. Som tiden dog løber. Hvor har du mange spændende fritillaria. Hvid fredløs er flot. Efter at have mødt den i en buket har jeg overvejet at sætte en i staudebedet. Er den lige så pågroende som dens gule fætter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Tak skal du have, ja det er ikke til at forstå, at han allerede er et år. Ja jeg har rigtig mange fritillaria, det er et godt bekendtskab. Hvid fredløs er fin både i bedet og i buketter, men man skal være over dem. De er dog ikke så slemme som den gule, og så er de efter min mening mere elegante.

      Slet
  4. Til lykke med Arthur! Og god fornøjelse på søndag! Jeg krydser fingre for at din Aicha er kommet sig og vil blomstre frodig til sommer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Nana, dejligt hvis Aicha vil blomstre overdådigt igen.

      Slet
  5. Tillykke med Arthur, det bliver dejligt at give ham et ordentligt fødselsdagskram på søndag :)

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Ulla, ja det glæder jeg mig til.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Endnu engang tillykke med charmetrolden. Nej vejret må der være andre der har ansvaret for. Her til aften er det da helt forfærdeligt. Regn og alt for meget blæst :-( Fontænegræs har også været et sikkert hit her hos mig. Jeg har taget frø men har også ladet planter stå i håb om at de selvsåer. Den franske anemone er lækker i farven. Den må jeg kikke efter. Du har også mange flotte Fritillaria. Af en eller anden grund opdagede jeg sidste år at jeg ikke havde nogle hvide Vibeæg. Det blev der så rådet bod på :-) Den fuchsia er bare smuk. Måske jeg kan tigge en stikling næste gang jeg kommer på besøg. Fuchsia er heldigvis ikke så svære at formere. Håber at Aicha vil blomstre overdådigt i år. Den er meget smuk.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have. Ja det er forfærdeligt her til aften, færgen er dog ikke aflyst, men forsinket en time. Ja du har haft stort held med fontænegræs, det er godt, og den franske anemone har en fin farve, jeg har dem nogen år. Jeg kan meget bedre lide den farve end de sædvanlige røde og blå. Godt du har fået fat i hvid vibeæg, jeg er glad for mine Fritillaria. Selvfølgelig må du få en stikling, jeg prøvede selv i efteråret, men det gik ikke godt, på det punkt har jeg ikke grønne fingre. Ja lad os håbe at Aicha vil blomstre flot i år.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Tillykke med guldklumpen. Ja tiden går så hurtigt. God tur til fastlandet på søndag, håber at i får en rigtig dejlig dag.
    Her har det også været mere end kedeligt vejr, regn og rusk, man skulle tro det var efterår. Heldigvis kan vi så hygge os indendøre :-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anette. Ja det går meget hurtigt med de små. Tak for det.
      Ja det er godt, at husene er hule indvendig.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Tillykke med barnebarnets 1 års fødselsdag.
    Smukke solnedgangsbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase. Godt at høre, at du er frisk igen.

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Tillykke med Arthur, tænk der er gået 1 år. Hvor bliver tiden dog af.
    Hvor er han dejlig.
    Flot med sol i piletræerne og den franske anemone er rigtig sød.
    Fritillaria, er en skøn blomst, du har vel nok mange forskellige, skønt.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, ja det går så hurtigt. Han er skøn ja.
      Jeg synes, at det så godt ud med solen på piletræerne. Den franske anemone har en fin farve.
      Ja jeg har en del Fritillaria.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Tillykke med guldklumper Arthur..Han er altså så kær ☺
    lækre billeder, åh hvor jeg glæder mig til at se de fredløs i blomst jeg fik med hjem derover fra Høneballe haven.
    Godt du fik taget nogle fine billeder mens solen skinnede igår. For dagen i dag har da været en værre rusk dag. Hver gang der er sådan en kold og kam dag så må jeg minde mig selv om at når den er slut er vi en dag nærmere foråret.☺
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Linda, ja det er han :)
      Jeg havde glemt, du fik en fredløs med hjem, det er vist ikke før til juli, den blomstrer.
      Dagen har været slem og ikke indbydende til havearbejde. Ja ja snart er januar slut, så er der kun en kort måned inden forår.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Super at vi er kommet til Fritillaria - sjovt din camschatcensis har lidt grønt i sig, hvor mon den stammer fra i dens store udbredelses område - sjovt er det!
    Aïcha har en fantastisk lækker form, Valdemar Petersen ramte bare helt plet der tilbage i 1966!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. He Karsten
      Ja nu nåede vi endnu en af dine yndlinge. Ja der er lidt grønt i camschatcensis, det er jo nok ikke, fordi den står i skoven :)
      Ja Aicha er en smuk enkel rose, også en af yndlingene :)
      Valdemar Petersen var dygtig, hans efterfølger måske bedst til at skrive bøger :)
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Kære Lisbeth. Endnu engang tillykke med ham Arthur. Hvor er han kær. Det er en gave og få sådan et barnebarn :). Den rose Aicha er godt nok også flot. Mon jeg kan presse den ned nogen steder i haven. Vi (eller jeg) er begyndt og gå lidt den anden vej, altså og fjerne noget i haven, vi har ALT for meget - også og passe. Så i stedet for at få flere buske, rhodoer o.lign, der næsten passer sig selv.
    Knus Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære lise Lotte
      Tak skal du have, ja han er sød og oveni er han meget nem, de har været så heldige. Jeg har stort set aldrig hørt ham græde.
      God idé at rydde lidt op i det og sætte buske og rhodoer i stedet, de kræver ikke så meget pasning. Aicha fylder temmelig meget, det er en stor buskrose, men meget smuk.
      Held og lykke med oprydningen :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth!
    Stort TILLYKKE med jeres skønne Arthur i går:-))) og han ligner en rigtig god og robust dreng!
    Skønne billeder af dine jordfarver i går, og glæder mig til at se din fontænegræs her i min have:-)
    Ha en god dag med forhåbentligt lidt sol!
    Med hilsner og god tur til Fyn på søndag
    Anette eller fru Nielsen;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette/fru Nielsen :)
      Tak skal du have, ja han er både robust og meget nem.
      Ja det bliver spændende med fontænegræs, håber den kommer, hos nogen driller den lidt.
      Vi håber på lidt sol, men det er koldt igen i dag, så det bliver nok ikke meget havevejr.
      Tak for det.
      Hilsen Lisbeth/fru Høneballe :)

      Slet
  14. Hej Lisbeth.Lidt sent med en kommentar................men min mail var forsvundet.
    Godt at jeg ar en od veninde der kunne hjælpe.
    Dejligt billede af Arthur.................og tillykke med ham.
    Også dejlige billeder du viser af alle din fritillaria.Købte nole sidste år
    Og en rigtig smuk solnedgang er du altid leveringsdygtig i.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Øv hvor ærgerligt med din mail, godt du har god hjælp, når det kniber med computeren.
      Tak for det.
      Ja Fritillaria er også fine i haven, godt du også har fået nogen.
      I dag er der ingen solnedgang.
      Knus Lisbeth

      Slet