tirsdag den 18. november 2014

Ind under jul

Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage,
sindet bøjer sig ned til sidst,
véd ikke, hvor det skal modet tage.
Mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?

Igen en dag hvor det ikke blev lyst, og lyset i huset ikke blev slukket. Snefnug og kulde har vi ikke, men dagene er godt nok korte, nå ja - ikke fordi jeg længe efter jul, men efter solhverv og solen.
I dag vil jeg vise de sidste farveglimt i min have, undskyld gentagelserne, billederne er alle fra i dag.
Det var det, som fangede kameraet og mig i formiddags, her i eftermiddag regner det.
 Hortensiaen står stadig smukt
her i nordbedet, hvor parykbusken stråler om kap med mirabellerne i baggrunden
også de har fine farver

 de små rhodoer fanger øjet
ja det er to forskellige
 Egen har det meste af sin pragt endnu
 denne japanske ahorn
 er den sidste af dem, som endnu har løvet, bemærk de mange forskellige farvenuancer
Acer Davidii har lidt af det fine løv i behold, bemærk den fine stamme.
 Konvalbusken er også fin
 Ribes sanguineum har fået blegere farver
Bøgen har lige nu meget smukke farver
 lyngfloksen har også fået efterårsfarver
 græsserne er fine nu selv uden sol
Tørstetræet, snart har det tabt bladene
Et blad fra platanen, de er så smukke

 Kig ind i haven, bemærk den orangegrenede lind imellem stenbedene
Begge kejserbuskene blomstrer flot nu
I formiddag hyggede jeg mig med at plante de fleste af roserne, tak for hjælpen til jer der kom med råd til skyggetålende roser. Det har givet stof til eftertanke, så jeg tænker stadig i roser, for der skal være mindst to roser ved bænken, har jeg besluttet. 
De overskydende roser har jeg også fundet plads til, underligt ikke :)  Blue for you plantede vi i søndags i rosenbedet med de kølige farver. Det fortrød jeg, så i dag er den flyttet hen i staudebedet, der står nemlig i forvejen to Odyssey og Twice in a blue moon, så jeg syntes, det var oplagt at plante den i nærheden af dem. Thisbe blev plantet i bedet med de gyldne roser sammen med Molineux. 
Jeg nåede også at finde en plads til Souvenir de st. Anne´s inden regnen kom, den har fået en genial plads, tror jeg, det får I at høre om i morgen. Mme Pierre Oger nåede jeg ikke at få plantet, inden regnen kom. 
Jeg fik ikke taget mange billeder af roser i dag, det blæste for meget, ja det var også for mørkt.
 Astrid Lindgren
 Redouté
 Westerland
og endnu en gang Barock
Er der nogen af jer, der har set solen, jeg har hørt, at der var sol i Kolding i går.
God tirsdag med indendørs hygge.

35 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Tror de har drejet lidt på knapperne i photoshop;)
    Tror det måske kan være: "Jubilé du Prince de Monaco" (også kendt som: Cherry Parfait / Fire & Ice / MEIsponge eller Saint Petersburg Testimonial) - eller måske "Leo Ferré" der også er kendt under en masse pseudonymer.

    Med stativ går det jo at tage billeder i det dunkle lys men vinden er den store skurk.

    Det er da aligevel lykkedes at dig at finde gode motiver!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg tror faktisk ikke, de har drejet på knappen i photoshop, her oppe i vores lille by, er der nemlig nogen, som har en rose magen til, ellers ville jeg aldrig have faldet for billedet. Den er ret flot, men det er sommerhusfolk, der ejer huset, så jeg tvivler på, de kender navnet, det har skiftet ejer flere gange. Jeg vil kigge på dine forslag, tak for hjælpen.
      Ja jeg bruget jo ikke stativ, men det er meget svært med vinden, og det er der rigeligt af her, vi kan høre havet her hos os, og der er da 1½-2 km derned.
      Tak skal du have, ja hvis man gør sig umage, så lykkes det :) nogen gange.
      Tak i lige måde.

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Ja, det er anstrengende med novembermørket og det snuskede vejr, og det bliver dejligt, når det hele vender og lyset langsomt kommer igen. Jeg synes nu, du gør meget for at opmuntre os i denne mørke tid, for der er jo lyspunkter derude - det gælder bare om at have øje for det, og det har du bestemt :) Dejlige billeder, som blev nydt! Også flot, at du fik plantet de fleste roser, inden regnen kom - tænkte nok, at de sagtens kunne skrues ned et sted ;) Spændende med din rosenjagt - jeg tror den efterlyste kunne være Händel - den minder i hvert fald om den. Jeg har den ikke selv, men synes ligesom dig godt om den - på dit billede altså :)
    Nu kalder sofaen igen - rigtig god aften til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er anstrengende og meget lidt opmuntrende, når det er halvmørkt og blæsende hele dagen. Det er nemlig rigtigt, det er med at få øje på lyspunkterne, det kan godt være svært i halvmørket. Ja det er et spørgsmål om at fjerne noget andet, som jeg har rigeligt af, det har jeg somme tider svært ved at finde ud af.
      Det er ikke Händel, men det er rigtig, at den minder om den, jeg har den nemlig selv. Den er ved et sommerhus her oppe i byen, den er så flot i virkeligheden også.
      Tak i lige måde og god bedring
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Tak :) Kan det mon være Strawberry Ice?
      Knus

      Slet
    3. PS Hvis det er, kan den fås hos Rosenposten under buketroser :)

      Slet
    4. Jeg tror ikke, at det er den, det er svært at finde ud af, hvad det er for en. Jeg har kigget på Rosenposten, hvis det er den, skal jeg ikke have den, den er uden duft :) Jeg tror heller ikke, at det er den Karsten foreslår, på billederne er den meget rød, det er den ved sommerhuset ikke.
      Knus

      Slet
  3. Åh, hvem der bare havde været i Kolding i går! Her er i hvert fald ingen sol! Der er nu også lys i dine billeder - selv uden solskin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja jeg var også helt misundelig, da jeg hørte, at de havde haft sol. Tak skal du have :)

      Slet
  4. Jeg bemærkede især dit nordbed, som tager sig rigtig godt ud.Jeg er helt spændt på at høre, hvad det er for en sændende plads, du har fundet til den rose. Jeg er enig med Linda i, at den rose, du viser til sidst, godt kunne være Händel, som kan variere meget i fordelingen af hvidt og rødt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Mit nordbed er rigtig flot med parykbuskens flammende løv, der er også et par små rhodoer med fine farver i løvet, og der er en mere, som er ved at få det. Jeg skal tage billeder af den gode plads, jeg har fundet til rosen, så I får det at se i morgen. Håber der er lidt lys. Det er ikke Händel, den har jeg selv, den har ikke så store blomster.

      Slet
  5. Sol i Kolding igår.....!? Naaarrrhhhhh..... det mindes jeg altså ikke! Blev også lidt nervøs over din overskrift, syntes ikke det ligner dig at gå i julemode læææænge før december.
    Dejligt at høre at der kom styr på roserne og det lyder som om de næste indkøb er lagt i støbeskeen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Nå du så den ikke, jeg undrede mig også, og da jeg efterfølgende så, at det eneste sted solen skulle skinne var i Syd og Sønderjylland, så tænkte jeg, det skal nok passe. Det var en dame på fb, som skrev det til mig, jeg mener, hun bor i Kolding, men jeg tager nok fejl så.
      Nej jul er ikke lige mig, det har du helt ret i ;P
      Ja der er næsten styr på roserne, jeg har lige lagt røret på til Jas :)

      Slet
  6. Lige en hilsen fra det 'mørke'vestjylland. Vi har ikke set solen i ugevis, men det gør ikke noget, for man kan få en masse fra hånden, når det ikke fryser. Under renovering af et 10 år gammelt pottebed finder jeg glemte sjove planter, der bliver luget,pottet om og sat til forårs-salg.
    Per har fældet 30 femten meter høje lærk, der oprindeligt er plantet som hæk. Det giver brænde til os og lys til bedet.
    I det dejlige milde vejr har jeg pottet sommerstiklinger, så jeg er lidt foran.
    Hvor er din stribet løn dog smuk.
    Jeg kom til at lægge en med rødstribet bark ind i bestillingen til arborealis.nl i aftes. De sender i næste uge, så er det juleaften for mig igen. Så ingen klynk herfra. Tænk da vi fik enorme mængder sne i midt november. Da kunne vi ingenting;o)
    Vi glæder os til solhverv, så er julen snart overstået.
    Ha en god aften.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja men det er da godt med en hilsen fra det mørke Vestjylland, og endda fra en meget tilfreds havenørd, det er bare godt at høre.
      Ja det må give noget brænde med de høje lærketræer. Dejligt med ekstra lys ind i haven.
      Det må være rart at være foran, og tænk at få spændende træer i næste uge, ja det er bedre end juleaften.
      Den stribede løn er rigtig fin, den kommer også fra Vestjylland :)
      Du har helt ret, det juleri er ikke os, så vi vil glæde os til solhverv i stedet.
      Forresten lød det også spændende med de 10 år gamle pottebed, de har nok gode rødder.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Tænk at dine roser bliver ved, hvor er de stadig fine. Her har vi heller ikke set solen i dag, men pyt julelysene oplyser julehaven så smukt. Var i Bilka i formiddags, og faldt over de nedsatte løg til 5 kr. posen, så nu skal jeg i gang med gravearbejdet igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er fantastisk med roserne, men de kan ikke lide blæsevejret, så bliver de revet i stykker af deres egne torne.
      Flere løg, hvor er du heldig, jeg har slet ikke haft tid til at komme i Bilka i år, det er jo kun korte ture, vi er på.
      God arbejdslyst :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth. Tillykke med alle dine nye roser. Jeg er sikker på, at de får de optimale betingelser for at blive rigtig frodige og blomsterrige, du kan bare det med roser! Nu må du efterhånden have mange forskellige slags. Der er også stadig lidt roser på mine buske og stadig mange blade, jeg er noget spændt på hvordan vinteren bliver, for min skyld må det gerne fortsætte med det milde vejr, selvom en frostklar dag heller ikke er at kimse ad. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have. Nja så dygtig er jeg nu heller ikke til roser, det er vist mest den gode jord og en portion held. Ja jeg har rigtig mange forskellige slags. Ja det er godt med det milde vejr, men vi savner solen.

      Slet
  9. Så vakre bilder! Godt å se dine flotte fargeklatter og roser! Jeg lengter også etter at solen skal snu :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja det er godt, der stadig er lidt farveklatter og roser derud. Vi må have kaldt solen frem :)
      Klem

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Ja snefnug og kulde kunne såmænd sagtens ha været dagens vejr. Idag d 18/11 er også min bryllupsdag og da vi blev gift i 1995 var det faktisk snestorm og piv koldt. Her kom der heldigvis ikke så meget sne som andre steder i landet. Ja så forskelligt kan vejret være. Smuk hortensia du lægger ud med og nordbedet er flot uanset årstiden. Bladet fra platanen er super fint dejligt at du lige viser et nærbillede :-) Ja selvfølgelig skal der være roser ved bænken. Dit forslag om at Linda og jeg kunne sidde der og nyde udsigten og duftene roser tager jeg gerne imod:-) Jeg var nu ikke i tvivl om at du nok skulle finde pladsen til alle roserne det er jo sådan noget vi have nørder kan :-) Her er Blue for you og Odyssey også plantet side by side og det forventer jeg mig meget af. Den er da bare så smuk den sidste rose den må du da eje.
    Jeg er lidt sent på den idag men fra kl 18 til 20.30 har jeg hængt i telefonen men nu er der fred og ro vi har nedbrud på TVet det er vist blevet gravet et kabel over. Det er nu meget rart og det er jo heldigvis ikke fredag
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tillykke med bryllupsdagen, jeg kan ikke huske, der var snestorm, men det er klart, at I kan. Sjovt nok flyttede Bent ind hos mig i efteråret 95 :) I år får vi i hvert fald ikke lige sne.
      Ja nordbedet er som regel flot, jeg må vist have flere billeder af det i morgen. Platanbladet kan næsten måle sig med et blad fra tulipantræet.
      Ja nu har jeg besluttet, der skal være roser ved bænken, så må jeg bare finde de rigtige. Jeg tænker lige, at det var noget for jer at sidde der på bænken mellem duftende roser. Ja den sidste rose er smuk, men jeg har ikke fået det rigtige bud på navnet endnu, tror jeg, så den bliver svær at finde.
      Jeg har også tænkt, at du nok havde mange telefonsamtaler i dag, ja godt det ikke var en fredag, de havde gravet kablet over.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Kære Lisbeth.
    Hvor er den fin din Hotensia, og farverne på rhodoerne er jo også flotte.
    Billedet med den orangegrenede Lind er smukt, da ser man rigtig hele herligheden.
    Rosen Barock er smuk.
    Ja, det er noget mørkt i vejret i denne tid, men sådan er november jo, bare der ikke er sne er jeg glad, skal snart en tur i sommerhuset og se hvordan der ser ud dernede.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja hortensiaen er fin og fanger blikket sammen med de fine farver på de små rhodoer.
      Det er rigtig, at man ser lidt mere af haven på det billede.
      Du har ret, vi kan ikke forvente os andet i november, men det er nu meget mørkt.
      Ja der er ingen sne, så du kan roligt køre i sommerhuset, god fornøjelse :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth.Så forsøger jeg igen.................min kommentar forsvandt.
    Kan jo læse på bloggen at der er mange der stadig planter roser her i slutningen af november...............det er da fantastisk.
    Her er det mørkt det meste af dagen.............men er jo også færdig i min have.Alle træerne har smidt sine blade,og de er fordelt i bedene.
    Du har jo stadig lidt med farve på til at live op i din have.
    Men jeg er jo startet med at vise billeder fra året der er gået............og det kan du jo også gøre.
    Du kunne jo også vælge kun at lave indlæg nogle gange om ugen her i vinter?
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er irriterende, når kommentaren forsvinder.
      Det er nu roserne har det bedst med at blive plantet, så det er ikke så mærkeligt.
      Ja det samme her mørkt og gråt, heldigvis kan jeg stadig finde lidt derude, bagefter starter jeg på arkiverne. Der er nok at tage af.
      Du har ret, jeg kan også vælge at trappe lidt ned, vi får se, hvad jeg finder på.
      Også god dag til dig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej det er mit billede du har brugt fra Facebook, ville da hellere end gerne ha svaret dig på Facebook. Synes det er vildt ubehageligt at mit billede dukker op på google uden min tilladelse. Men jeg kan oplyse dig om at rosen hedder Accapella.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bryder mig ikke om anonyme henvendelser, hvem er du? Jeg har ganske rigtig spurgt om et billede både her og på facebook. Der har du ikke svaret. Jeg beklager meget, at jeg har lånt dit billede. Det bliver straks slettet.
      Venlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  14. Undskyld Lisbeth 😊 jeg var vist for hurtig på tasterne i går. Ville ikke gøre dig ubehagelig til mode. Har rodet mine gemmere igennem og kan se du har spurgt mig, men troede ikke det ville blive brugt så man kunne Google det. Min fejl, håber ikke jeg har ødelagt din dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne
      Det er helt i orden, jeg blev også lidt sur :) men det er gået over igen. Jeg har selv accapella rosen, den ser slet ikke ud som din, har du ændret lidt på farverne? Jeg kan godt lide min accapella, men din var flottere :) Der har været en tilsvarende i de farver, der var på din i en have ikke langt herfra, det var derfor, jeg gerne ville have navnet.

      Slet
    2. Dejligt at høre😊 igen undskyld. Nej billedet er ikke ændret på i farven. Den er så køn og har blomstret tre gange i år. Den stod jo i min have da vi overtog huset. Kan jeg ligge et billede ind her, som den ser ud nu? Jeg er ikke så skarp på det her blogger 😊

      Slet
    3. Hej Sanne
      Jeg vil gerne se din rose, men du kan ikke lægge ind her. Jeg har en gruppe på facebook, den hedder Høneballehaven, der kan du melde dig til og sætte dit billede ind. Men jeg advarer, jeg lægger mange billeder ind hver dag i den gruppe. Du er velkommen, hvis du har lyst.

      Slet