lørdag den 17. marts 2012

Rosenbedets omvæltning

Efter en grå og kedelig morgen med tåge og dis, trængte solen igennem ved middagstid. Så vi gik i gang i haven, jeg rev visne blade sammen og Bent gravede.
Fra morgenstunden havde jeg kameraet med ud til mit hemmelige sted

Håber I kan få en fornemmelse af, hvor mange krokus der er her, billederne er desværre lidt uskarpe.

Over middag gik vi i gang med det gyldne rosenbed, Bent rykkede ukrudtsdugen af,  men blev hele tiden angrebet af roserne. Efter at have stået og set lidt på det og på de elendige roser, gav jeg mig resolut til at klippe roser ned. Jeg ved godt, det er for tidligt, men de var alle fyldt med stængelsyge og så forfærdelige ud, så jeg havde valget mellem pest eller kolera. Klippe dem helt ned og håbe de overlever frostnætter, eller lade dem stå og lade stængelsygen gå helt ned i roden. Så de fleste blev klippet helt i bund.

Havekærren blev fyldt mange gange, og jeg er ikke færdig endnu, men Bent blev færdig med at tage dugen af, det var hårdt arbejde, så han blev forkælet til aftensmaden. Denne gang fik han tarteletter med kylling og asparges :o)
Jeg er spændt på at se, hvor mange af mine roser, der overlever den hårde medfart, det var stort set dem alle, som skulle klippes i bund.
Jeg nåede da også lige en tur rundt med kameraet, så i dag er det mig, der har taget billeder. Selvfølgelig gengangere, men kønne blomster kan vel ikke ses for tit.



Olive skinnede som sølv i solen, jeg synes, jeg endelig fik taget nogle gode billeder af den.

Søde små primulaer



Så er der selvfølgelig også de smukke påskeklokker
Anemone hepatica, desværre var det lige sent nok, jeg kom ud, så den var ved at lukke sig for natten.
Til sidst den farvestrålende scilla

Håber I alle har haft en dejlig havedag og ønsker jer en god aften og god søndag.

36 kommentarer:

  1. Var spændt på, hvad du havde fundet i din have i dag. Igen der er dejlige billeder fulde af liv :)

    Nogle gange klipper jeg også kraftigt ned på planter og tænker, at så de må komme igen eller la' være. Som regel kommer de stærkt igen.

    Ønsker jer en god og solrig søndag.

    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja jeg kan altid finde på noget, bare vejret tillader det :o) Og skønne motiver er der også, hvis man bare ser sig godt for, det kan jo somme tider knibe.
      Det var også sådan jeg gjorde i dag, for det er ikke til at holde ud til at se på sådan nogle grimme roser.
      Også god søndag til jer.

      Slet
  2. Sikke et dilemma du er i med dine roser, men mon ikke også jeg havde valgt at klippe nu, for at prøve at undgå stængelsygen. De bør vel også kunne klare en let nattefrost på dette tidspunkt. Mine roser er også begyndt at skyde, men jeg vælger at vente en fjorten dage med at klippe mine ned.

    Ha' en dejlig have-søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er et trælst dilemma. Jeg ville normalt også have ventet, men hvis de alligevel er mere eller mindre ødelagt, så kunne jeg lige så godt. Herovre bliver der jo heller ikke så meget nattefrost. Jeg har klippet endnu mere ned i år end sidste år, så nu må vi se, hvordan det går.
      I lige måde, det håber vi det bliver :o)

      Slet
  3. Åh nej, den stængelsyge!! Hvordan vidste du at det er stængelsyge?? Jeg bliver jo helt nervøs, mine roser ser nemlig noget forhutlede ud, efter den hårde februar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er træls med stængelsygen. Det er nemt at se, du klipper bare et stykke af en stængel og ser, hvordan den ser ud indeni. Hvis den er brun og vissenagtig er det stængelsyge. Stænglerne udenpå bliver nærmest rødlilla, hvis der er stængelsyge.
      Jeg håber ikke dine har det, for det kan godt være den visse dø for rosen :o(

      Slet
    2. Åh nej! Åh nej....!!!!! Stænglerne så pludselig brune og mærkelige ud langt ned, jeg har gået og kigget på dem men ikke turdet klippe endnu, det bliver jeg vist alligevel nødt til. Jeg må tidligt op imorgen, hvor dagen er afsat til fødselsdag og arbejde, men bliver altså også nødt til at kigge til roserne. (og nu kan jeg igen ikke sove... c".)

      Slet
    3. Hej igen
      Så håber jeg bare, at det ikke er galt helt nede, som på mine. Uha lyder som en stresset dag, tag det nu bare med ro med de roser, en dag fra eller til spiller ingen rolle, det tror jeg ikke på. De lover alligevel ikke havevejr i morgen, så jo du kan godt sove :o)
      sov godt

      Slet
  4. Kære Lisbeth.
    Du skal have en hilsen. Det er flotte billeder af Olive, nu kan man rigtig se blomsten -- tak for det!!!
    I er nogle flittige folk - godt du husker at forkæle Bent.
    Glæder mig til at følge dine fotos af dine rhodoer!!!
    mange hilsner Jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Jeg bliver altid glad for en hilsen, tak for det og for ros til mine billeder af Olive.
      Ja nu varer det ikke længe, inden rhodoerne rigtig går i gang, de har store fede knopper, men det har du nok set hjemme hos dig selv.
      Ja Bent er også glad for at blive forkælet, men hvem er ikke det :o)

      Slet
  5. Hvor har i været flittige, og skønne billeder af alle de blomster du allerede har i haven nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i dag har vi fået lavet en del, og tak for ros til billederne :o)

      Slet
  6. Sikke da et arbejde i har haft igang,, jeg håber sådan for dig at roserne overlever,hvor er dine påskeklokker yndige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det var hårdt arbejde, jeg håber også de overlever, men føler mig desværre ikke overbevist. Tak for ros til påskeklokkerne, du kan tro jeg nyder dem.

      Slet
  7. Hvor er det trist med dine roser, men det lyder umiddelbart som en fornuftig løsning at klippe dem ned, så det ikke bredder sig mere. Jeg håber de kommer sig igen.
    Det kunne være, jeg også skulle tjekke mine roser - hvis jeg tør.
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Ja det er meget trist, jeg håber også de kommer sig igen, men er absolut ikke sikker.
      Håber dine roser er ok :o)
      Knus

      Slet
  8. Øv hvor ærgerligt med roserne. Jeg håber, at I får nogle milde nætter på Samsø i resten af marts, så roserne klarer den.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja det er rigtig ærgerligt. Heldigvis fryser det sjældent så hårdt her på øen. Så mon ikke det går.

      Slet
  9. Øv altså, hvor er det surt med dine roser. Jeg håber at de bliver sunde og flotte igen efter den store tur.
    Jeg har aldrig checket om mine har stængelsyge. Hvordan får man mistanke om det? Måske man skulle google det lidt. Men jeg tror da næsten heller ikke at jeg tør, ligesom Signe.
    Men det er skønne billeder af Olive. Tænk at den kan blomstre så flot, så tidligt på året. Det er vildt.
    Og de andre små er også søde.
    Heldige Bent :-) Det er godt nok længe siden at jeg har fået tarteletter med kylling og asparges, mums.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja det er meget surt, det håber jeg også, men jeg er desværre ikke sikker.
      Det er så nemt at se, for hvis stænglerne er brune indeni, når man klipper af dem, ja så er det stængelsyge. Stænglerne får også en underlig rødlilla farve.
      Jeg er så glad for Olive, tænk den har blomstret siden 29.2., de holder længere i det kølige vejr og heldigvis har det ikke været frost af betydning.
      Ja Bent er heldig, kan du ikke bestille det hos din mesterkok :o) Jeg synes, det er svært at blive ved at finde på, hvad man skal lave af mad, så måske bliver han glad for et nyt forslag :o)

      Slet
  10. Hvor har i haft travl.
    Håber dine roser klarer det.
    Som altid gode billeder.
    Jeg nåede kun en runde i haven med kameraet.
    Dejlig aften menÿ.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja der var lidt at se til i går og i dag fortsætter jeg med de sidste roser.
      God søndag

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    I har godt nok haft travlt - mon ikke dine roser klarer det, mine har ikke taget skade.
    Jeg kigger ofte ind på din blog, men kan ikke rigtig deltage i "havesnakken" da jeg jo ikke har så meget forskelligt i min have, og jeg er heller ikke til alle de latinske navne.
    Tak forbi du lagde en hilsen på min blog.
    Ønsker dig en god søndag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne Bente
      Selv tak og tak fordi du lagde en hos mig, vi kan jo godt holde kontakten :o)
      God søndag
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  12. Det er utroligt hvad I formår på en havedag der ovre på Samsø Lisbeth.....jeg er sikker på at de tarteletter må have været som en himmerrigsmundfuld oven på en god havedag ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja når vejret er rimeligt, klarer vi meget, og du kan tro Bent nød sine tarteletter :o)
      God søndag

      Slet
  13. Uhm, tarteletter, det manglede da også bare efter angribende roser og genstridig ukrudtsdug ;-) I har da fået knoklet. Håber roserne kvitterer med friske skud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja ingen tvivl om, at han havde fortjent sin livret :o) efter alle de strabader. Roserne får gødning idag så må de kunne klare det.

      Slet
  14. God morgen Lisbeth. Sikke meget arbejde I får udført hjemme hos Jer. Ærgeligt med dine roser, men jeg tror nu nok, de skal komme sig. Hvordan ser stængelsyge ud? Er det nemt at se?
    Sikke en god middag du lavede til Bent, det havde han også fortjent! Rigtig god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Birgitte
      Ja vi nåede lidt af hvert i går, det var dejligt. Men ja det er surt med roserne, håber du har ret i, at de kommer sig.
      Rosenstænglerne bliver rød/lilla langt ned og når jeg klipper i dem, er de brune og skumgummiagtige indeni.
      God søndag til dig også

      Slet
  15. Hvor har i været flittigt Lisbeth :-D
    Ærgerligt med dine roser, men jeg håber du får bugt med det nu de både er klippet ned, og har fået ukrudtsdugen fjernet. Jeg krydser fingre.
    Hvor har du bare mange krokus. Det ser brandgodt ud. Mine er også begyndt at blomstre omme i surbundsbedet, de lyser helt op. Skønt.
    Lækker aftensmad :-P Uha det tror jeg også vi skal have snart igen.
    Ha´en god søndag. Her er det slet ikke havevejr i dag, så håber, at få slappet lidt af. Det håber jeg også i får, for det fortjener i sørme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Tak fordi du krydser fingre, der skal vist mange krydsede fingre til at redde dem, jeg laver et indlæg om det senere i dag.
      Ja det er skønt med mange krokus.
      Her er det gråt og stille, så jeg tager lige en time mere med gødning af roserne osv.
      Tak for dit svar på hostaer, jeg tror også snart jeg flytter mine ud, de må jo kunne klare det, så bliver der plads til noget andet.

      Slet
  16. Hej Lisbeth, stængelsyge det var dog et forfærdeligt ord. Jeg er helt grøn, uerfaren og lykkelig uvidende om hvad der kan ramme roser. Købte mine første sidste sommer. Når regnen engang stopper her, skal jeg måske kigge lidt på dem, hvis jeg elles tør, kan jo starte med at google det ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Desværre er det ikke kun ordet, der er forfærdeligt, men også sygdommen. Jeg laver et indlæg om det senere i dag. Vi har ikke regn her, så jeg vil gå ud og gøde de små stakler, de trænger efter den hårde medfart.

      Slet
  17. En ordentlig omgang, men det skal der jo nogengange til. Dejlig billeder af dine forårsblomster, anemoner og helleborus iiih her har vi kun vintergækker og en forkølet krokus rundt omkring og en lille bitte forårslyng der lige nøjagtig har giddet at vise lidt farve - ser frem til løvet på træerne og at min triste "græsplæne" der er hærgret af en aldeles aktiv mulvarp bliver lidt grønnere.
    God arbejdslyst til alle I friske havefreaks :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for besøget, jeg er glad for alle mine forårsblomster, mon ikke der snart kommer lidt mere hos jer. Træls med muldvarpen, den kan lave mange ulykker.

      Slet